Da jeg ramte muren med et stresskollaps, blev det tydeligt, at det vigtigste var at finde ro og få sovet. Men det var lettere sagt end gjort. Uden medicin kunne jeg simpelthen ikke slappe af. Først da den antidepressive behandling begyndte at virke, kunne jeg så småt begynde at arbejde med mig selv – i tæt samarbejde med en psykolog.
At komme sig over en depression er én ting. Men jeg vidste, at det ikke var nok. Jeg var nødt til at ændre min måde at leve og tænke på, hvis jeg skulle undgå at havne samme sted igen.
Sammen med psykologen begyndte jeg at få øje på nogle mønstre og vaner, jeg havde slæbt med mig gennem livet – adfærd, der ikke længere tjente mig. At se dem var første skridt. At ændre dem… det er noget helt andet. Det er den sværeste del. Og det er ikke noget, man bare gør én gang. Det er en proces, der stadig er i gang – og for at være ærlig, så tror jeg, det er noget jeg skal arbejde med resten af livet.
Undervejs har jeg søgt støtte og inspiration mange steder. Jeg har deltaget i webinars om selvudvikling, været med i forskellige onlineforløb, haft stor glæde af samtaler med en psykoterapeut og prøvet flere former for coaching. Alt sammen har hjulpet mig med at forstå mig selv bedre – og med at tage små skridt i den rigtige retning..