En dovne-dag

Jeg nyder, når jeg kan starte min dag stille og roligt.  Så det gør jeg så vidt muligt  hver dag, ved at nyde en god kop kaffe i sofaen eller om sommeren på en bænk i haven, før jeg går i gang med dagen. Men nogle gange kan jeg bare slet ikke sparke dagen i gang,  jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen. Sådan en dag kalder jeg en off-dag. 

Jeg tror at alle har off-dage, men mange har måske for travlt i livet til at registrere det eller gøre noget ved det. Det har jeg i hvert tilfælde haft. Det er først efter at jeg blev ramt af et stress-kollaps for 7 år siden, at jeg er begyndt at være opmærksom på mig selv og, hvad jeg har brug for. Jeg kørte med 180 i timen der-ud-af for at tilfredsstille andre mennesker og for at søge anerkendelse. En anerkendelse jeg aldrig fik, i den mængde, som jeg havde brug for.

Nu forsøger jeg i stedet at give mig selv anerkendelse og ros hver dag. Det er helt bogstaveligt at jeg hver aften, inden jeg skal sove tænker igennem, hvad der er gået godt for mig og i mit hoved siger til mig selv at "det klarede jeg godt", "jeg er stærk, når jeg kunne klare det" eller "det var en klog beslutning jeg tog". Det er helt simpelt og banalt, men jeg bliver glad og stolt over mig selv. Og bedst af alt, jeg er sikker på at få anerkendelse hverdag.

Jeg bruger også et andet fif til at booste mig selv inden jeg skal sove. Jeg spurgte en veninde om, hvilke  personlige egenskaber, hun synes,  at jeg har. En af dem hun nævnte var, at hun syntes, at jeg er en stærk person. Så når jeg er kommet i seng, lukker jeg øjnene og tænker på mig selv som en stærk person. Det er ikke raketvidenskab, men det virker på mig på den måde at jeg virkelig føler mig stærk og jeg føler, at jeg kan klare alt.

Jeg kan have en off-dag, men det kan også sagtens være flere i streg, og det er stensikkert, at hvis jeg ikke anerkender at jeg har brug for en dag til at pleje mig selv, så bliver det til flere off-dage. Jo før, at jeg accepterer, at det er sådan det er, jo hurtigere bliver det godt igen.

Før jeg kollapsede med stress kunne jeg ikke drømme om at bruge en hel dag på at "dovne"
for jeg skulle have noget fra hånden og være super effektiv, og i mit hoved stod opgaverne i kø. Jeg er opdraget med "at man er arbejdssky, hvis man ligger på sofaen dagen lang". Og fordi jeg jo så gerne ville have anerkendelse,  så skulle jeg i hvert tilfælde vise, at jeg hverken var arbejdssky eller doven. Jeg glemte bare at tænke over, at det var mine forældres holdning. Jeg har fuldstændig ukritisk bare overtaget den uden at tage stilling til,  hvad jeg selv mente. Det gør vi mennesker tit skulle jeg hilse at sige 😊.

God dag til dig
Kærligst Ann 

❤️💪🥰😍❤️